Historier fra “baglokalet”
Café Sweet Moments er stedet med hjerterum og hygge. Her kan du nyde en god kop kaffe og hjemmebagt kage eller hvad du lyster. Et besøg i centrets nye café Kender du fornemmelsen af en kage, der bare smelter på tungen? Sådan en citronmåne satte jeg tænderne i, da jeg besøgte den hyggelige Café Sweet Moments i Egedal Centret. Meningen var at jeg ville tage et pænt billede af kagen, som jeg kunne bruge som teaserbillede, men så kom jeg liiiige til at smage en lille bid, for den var altså helt uimodståelig. Uhmmm! Og jeg blev fanget af den hyggelige stemning i caféen og snakken med de øvrige gæster. Jeg inviterer derfor mig selv til en snak dagen efter med indehaveren af Egedals nyeste café. Hun hedder Vinnie Andersen, er 61 år og har boet i Stenløse i over 30 år. Et sted for alle “Lyset er bedre hvis du tager billederne fra den anden vinkel…” Det er Mikkel, min gode samarbejdspartner (indehaver af et kommunikationsfirma i Egedal) som smilende stopper op, da jeg står med min Iphone og prøver at tage billeder af caféen udefra. Han kommer sammen med en anden smilende gut, som Mikkel samarbejder med. De skal […]
Der er dækket op til 74 gæster. 16 er skrevet på venteliste. Det er nok ikke sidste gang i år, der bliver arrangeret ginsmagning. Interessen har i hvert fald været overvældende for arrangementet i Centerkioskens baglokale. Men hvorfor er der så stor rift efter pladserne på de smagninger Centerkiosken arrangerer? Det har jeg sat mig for at finde ud af…. Flue på væggen til ginsmagning Kl. er 18. Forberedelserne er i fuld gang. Jeg hilser på Micki Høyer fra 1975 by Simon, som er “eksperten” i aften. Han er i godt humør. Er netop ankommet fra ferie i Barcelona. Landede tidligere i dag, og har faktisk afkortet sin ferie for at være med i dag. En rigtig sød og karismatisk fyr. Udenfor er der rigtig varmt – 28 grader – men temperaturen i baglokalet er faktisk helt behageligt. Der er også gjort brug af både gulvventilatorer og der er tændt for aircondition. De er der allesammen: Carsten, Anette, Brian og Jeanette. Alle har de hver deres ansvarsområde og opgave – borddækning, opskænkning af de første smagsprøver, anrette snacks og få styr på de sidste detaljer. Stemningen er god, mens der arbejdes indforstået og på højtryk for at blive helt klar til […]
Når jeg udveksler barndomsminder med mine venner og familie bliver vi helt nostalgiske, når snakken falder på Centerkiosken. Alle husker vi tydeligt lykkefølelsen som barn, når der skulle snoldes i byens hyggeligste kiosk. Centerkiosken har altid været noget helt særligt, og er det så sandelig også i dag. Både for mine børn, der plager om byens bedste is om sommeren, jeg selv der kigger langt efter flødebollerne og delikatesserne, og min mand som får julelys i øjnene, når han går på udkig efter gode flasker. Og vi er så absolut ikke de eneste. Centerkiosken har med god grund en ret stor “fanklub” både i og udenfor Egedal 🙂 Minderne Jeg har altid ELSKET at komme ind i Centerkiosken. Der er, og har alle tider været, en helt særlig og rar atmosfære. Velkendte og imødekommende ansigter….og masser af fristelser for en livsnyder som mig 🙂 Som barn var det bedste at få penge til en af de rød/hvid-stribede slikposer i papir blandet med den helt særlige favoritslik: Labre larver, de store stærke uglebolcher, bær-vingummier, pinnochio-kugler, og måske et par tyggegummier Jenka, Funny eller Shake. Så var lykken gjort! Det var dengang Birthe stod bag disken og tålmodigt blandede posen for byens […]
Åh, hvor er det dog fantastisk at gå på eventyr blandt de mange vidunderlige ting i Snurretoppen i Egedal Centret. Her kan du finde legetøj, spil og gode sager til børn og barnlige sjæle. Jeg kunne gå der i timevis og kigge på glimmerklædte feer og drømme mig tilbage på børneværelset. I alle de år jeg kan huske tilbage har Snurretoppen været en magnet for byens børn. “Jeg skal lige ind og kigge…” og børnene og deres familier bliver altid mødt med imødekommende smil og gode idéer, når der er brug for hjælp til at finde det helt rigtige, også når der skal købes fødselsdagsgaver til klassekammeraternes fødselsdage. Jeg har inviteret mig selv til en “baglokale-snak” med Lone, som er indehaver af den hyggelige legetøjsbutik med det store udvalg. Lone har haft butikken siden november 1985, og var 23 år da hun blev butiksejer. Faktisk lå det slet ikke i kortene, for den unge Lone havde oprindeligt en helt anden drøm. Drømmen om at blive frisør Lone er født og opvokset i Egedal, og har altid holdt af lokalområdet. Som barn og ung var drømmen at blive frisør, og det lykkedes faktisk også at komme i lære i en lokal […]
“Kan jeg hjælpe dig med noget?” Da jeg var barn elskede jeg at lege butik med min tvillingesøster. Vi havde hver vores tøjbutik på værelserne. Hang tøj på bøjler på kanten af radiatoren, eller når vi var avancerede på et kosteskaft mellem to stole. Skrev prismærker og købte i hinandens butikker med kasseapparat og det hele. Det var helt fantastisk! Theis Beer elskede også at sætte tøj på bøjler, da han var barn, og han gjorde det så tit han kunne komme til det….men i en RIGTIG butik – hans fars tøjforretning: La Strada. Her havde Theis nemlig et lille “job”, hvor han hjalp Bente, som belønnede ham med de allerbedste frisksmurte kødpølsemadder! Næsten hver dag i de tidlige barndomsår cyklede Theis fra skolen til sin fars butik, for at besøge Bente og hjælpe til med at hænge tøj på bøjler….for derefter at nyde de velfortjente kødpølsemadder og en lille snak. Det var sandelig tider! I dag er det Theis der står ved roret i en af Egedal Centrets største og ældste forretninger: La Strada. Sådan så LA Strada ud i min barndom. Down Memory Lane Som barn var jeg faktisk lidt forelsket i ham drengen, der boede i huset […]
Jeg elsker gode historier – og dem er der masser af i Stenløse Boghandel. Både i form af alle de fantastiske bøger på hylderne, men så sandelig også, da jeg inviterer mig selv ind bag kulissen til en snak med “Hr. og Fru Pedersen” – Birgitte og Henrik 🙂 “Wauw hvor er her blevet flot”, udbryder jeg da jeg ankommer. Det er som at komme ind i et helt anden butik, som om lokalet er blevet større siden jeg stak hovedet ind for at lave aftalen i sidste uge. Der er blevet lagt et nyt flot gulvtæppe og flyttet om i butikken, og ved bagvæggen pryder en helt ny disk, som dog lige mangler at få beklædning på, fortæller Henrik. De ser nu også ganske stolte ud, og en smule forpustede, for der har ikke været meget tid til søvn og afslapning i weekenden og de sidste aftener – men resultatet er også ved at blive rigtig godt! Gudskelov er stemningen stadig den samme – for den kan de altså ikke løbe fra Birgitte og Henrik. Stenløse Boghandel har en helt særlig varm og god atmosfære, som jeg og mange andre kunder er faldet for. Personlig kundebetjening – og altid […]